TikTok er en af de mest populære sociale medieplatforme i verden. Med omkring 150 millioner brugere i USA, Storbritannien, Spanien, Irland, Frankrig, Italien, Tyskland og Mexico kan TikTok være en spændende mulighed som en ny salgskanal for iværksættere inden for e-handel.
En af de måder, hvorpå du kan sælge på TikTok, er ved hjælp af dropshipping, hvor en tredjepartsleverandør håndterer dit lager, logistik og forsendelse for dig. Læs videre for at lære, hvordan du kan markedsføre din dropshipping-virksomhed på TikTok, hvilke typer produkter der fungerer godt på platformen, og hvilke marketingstrategier du kan bruge for at komme i gang med at generere salg.
Hvad er TikTok-dropshipping?
TikTok-dropshipping er en dropshipping-forretningsmodel til e-handel, hvor varerne sælges på TikTok og leveres af en tredjepartsleverandør. Hvis du som dropshipper på TikTok skaber overbevisende marketingkampagner, der udnytter TikToks styrker, kan du sælge produkter til en højere pris end engrosprisen hos leverandørerne og opnå profit i din egen forretning.
Hvordan fungerer dropshipping på TikTok
- Undersøg produkter
- Vælg en dropshipping-leverandør
- Start en webshop
- Opsæt din TikTok-konto
- Ansøg om TikTok Shop
- Markedsfør dine produkter
- Processér dine ordrer
Her er nogle vigtige trin, du bør overveje, når du lancerer din virksomhed på TikTok med dropshipping:
1. Undersøg produkter
Undersøg, hvilke produkter der sælger bedst på TikTok. Nogle af de mest populære kategorier inkluderer kosmetik, accessories, legetøj og modeprodukter. Se nogle videoer, og lær fra andre TikTok-dropshippere, der med succes sælger produkter på platformen.
Identificer et nichemarked, hvor der er mindre konkurrence, da det er svært at sælge de samme produkter, som etablerede forhandlere allerede tilbyder på TikTok. Gennemse dropshipping-leverandørernes hjemmesider og kataloger for at finde unikke produkter, der skiller sig ud ved at være underholdende, stilfulde eller nyttige for din målgruppe.
2. Vælg en dropshipping-leverandør
Dropshipping-leverandører håndterer emballering, opbevaring og forsendelse af de produkter, du sælger. Undersøg, hvilke dropshipping-leverandører der tilbyder de produkter, du ønsker at sælge på TikTok. Læs produktanmeldelser og feedback fra forhandlere, der har arbejdet med de leverandører, du overvejer.
Nogle af de mest populære dropshipping-leverandører er ofte de store internationale virksomheder som SaleHoo, Worldwide Brands og Megagoods samt de velkendte danske virksomheder som DropshippingXL, Engroskæden og DropshippingDanmark. Uanset hvad du vælger, så sørg for, at det kan integreres i din webshop. For eksempel har dropshipping-leverandøren Spocket en app i Shopify App Store, der nemt kan integreres i din Shopify-butik.
3. Start en webshop
Opret en dropshipping-butik af høj kvalitet, og som kunder nemt kan finde, når de interagerer med din TikTok-konto og indhold.
Vælg en pålidelig e-handelsplatform som Shopify, der tilbyder praktiske værktøjer som Shopify Inbox til at håndtere kundekommunikation og Shopify Checkout til sikker betalingsbehandling. TikTok tilbyder også en Shopify-app, der gør det nemt at synkronisere dit produktkatalog med din TikTok-konto og linke TikTok-annoncer til din Shopify-butik.
Brug billeder af høj kvalitet, og skriv overbevisende produktanmeldelser. Da TikTok er designet til mobilbrugere, skal du sikre dig, at din webshop er optimeret til mobil og har funktioner som en fast navigationslinje til nem scrolling og klare CTA-knapper til køb af produkter.
4. Opsæt din TikTok-konto
Opret en TikTok business-konto ved at indtaste nogle grundlæggende oplysninger om din dropshipping-virksomhed. Forskellen mellem en TikTok business-konto og en almindelig TikTok-konto er, at business-konti giver forhandlere adgang til omfattende analyser og værktøjer, herunder et kommercielt musikbibliotek med mere end en million forhåndsgodkendte sange og lyde, du kan bruge med dit indhold.
Forbind din TikTok business-konto med din onlinebutik, så potentielle kunder kan klikke på din konto eller dit indhold og gå direkte til din butik. Brug din branding og logo for at holde din webshop og TikTok-konto i overensstemmelse med din overordnede brandidentitet.
5. Ansøg om TikTok Shop
TikTok Shop giver e-handelsvirksomheder mulighed for at sælge produkter fra deres webshops på TikTok uden at omdirigere brugerne til en anden hjemmeside. Ind til videre kræver det, at du har en erhvervsadresse i enten Tyskland, Italien, Spanien, Irland, Storbritannien, USA eller Mexico, men TikTok er i gang med at ekspandere i EU, så man kan forvente, at TikTok Shop også vil kunne fås i Danmark i den nærmeste fremtid.
Selvom du stadig skal have en onlinebutik, du kan linke til, når du bruger TikTok Shop, kan TikTok som en salgskanal øge dine konverteringer og gøre det muligt at sælge mere. Hvis du har en alternativ erhvervsadresse i et af de ovennævnte lande, kan du tilmelde dig TikTok Shop ved at udfylde en ansøgning, der inkluderer dit juridiske firmanavn, EIN-nummer og erhvervsadresse.
Når du er blevet godkendt, kan du begynde at sælge dine produkter direkte i TikTok-appen gennem in-feed-videoer, livestreams og på Shop-fanen. Dette in-app-marked giver brugerne mulighed for at browse og købe produkter fra forhandlere, der er godkendt til TikTok Shop.
6. Markedsfør dine produkter
Læg en markedsføringsstrategi, der kombinerer de vigtigste metoder til at nå potentielle kunder på TikTok, herunder annoncer, influencer-indhold og organisk indhold. Opret en TikTok Ads Manager-konto for at overvåge, hvordan dine videoannoncer præsterer, og juster dine kampagner baseret på, hvilke kampagner der klarer sig godt.
Kontakt relevante influencere, og send nogle produktprøver til dem, hvis du kan. Lav også nogle engagerende, underholdende og originale videoer med de produkter, du sælger. For eksempel kan man lave underholdende dansevideoer med produkter som sko eller makeup-tutorials, der viser effekten af forskellige makeupprodukter.
7. Processér dine ordrer
Definer og automatiser din ordrebehandlingsproces for dropshipping-salg på TikTok. Du kan selvfølgelig lægge manuelle bestillinger direkte hos din dropshipping-leverandør efter hvert salg, men du vil både spare tid og reducere mængden af menneskelige fejl ved at automatisere processen. For at gøre det skal du bruge en software, der automatisk underretter leverandørerne om ordrer, der er placeret gennem din webbutik.
Shopify App Store har apps som AutoDS og Dropified, som er designet til at automatisere ordrebehandlingen for din onlinebutik. Automatisering kan hjælpe dig med hurtigt at processere ordrer, hvilket er essentielt, da TikTok kræver, at forhandlere i EU afsender ordrer inden for tre arbejdsdage.
Sørg for at opretholde kvaliteten af din kundeservice og besvare eventuelle spørgsmål samt kundehenvendelser hurtigt. Overvej også at integrere en AI-chatbot i din webshop for at give kunderne support 24/7.
Hvilke produkter passer bedst til TikTok-dropshipping?
De bedste produkter til TikTok-dropshipping er de trendy og virale varer, der visuelt engagerer brugeren i videoindhold. Nogle af de mest populære produkter på TikTok i Danmark er mobilcovers, hverdagskjoler, parfume, jeans, hættetrøjer og andre modeprodukter, der er nemme at fremvise på platformen.
Praktiske ting som rengøringsartikler, vanddunke og køkkenredskaber kan også klare sig godt på TikTok, da de er nemme at demonstrere i visuelle formater.
Du kan med fordel overveje at kigge efter de dropshipping-produkter, der kan inspirere til impulskøb fra potentielle kunder.
TikTok og dropshipping:Sådan markedsfører du dine produkter på TikTok
Der er flere måder, hvorpå du kan markedsføre dine dropshipping-produkter på TikTok:
Betalte annoncer
Markedsfør dine produkter gennem TikTok Ads Manager, som fungerer på samme måde som f.eks. Google Ads eller YouTube Ads. Der er dog den forskel, at du i stedet for at skrive tekstannoncer eller pitches skal skabe engagerende videoannoncer, der fremhæver dine produkter på sjove, underholdende og medrivende måder. Det kan for eksempel produktdemoer og annoncer, der indeholder interviews med tilfredse kunder.
Juster dine annoncekampagner baseret på, hvilke videoer der gør indtryk. Brug TikToks indbyggede automatiske målretningsfunktioner til at rette dine annoncer mod personer, der søger efter produkter, der ligner dem, du sælger.
Influencer-markedsføring
Influencer-markedsføring involverer samarbejde med TikTok-influencere, der kan promovere dine produkter til deres følgere. Selvom du sandsynligvis skal forhandle honorarer med de influencere, der har mange følgere, kan du også undersøge mulighederne med influencere, der har færre følgere, ved at sende produktprøver, som de kan fremvise i deres videoer.
Før du kontakter influencere, kan det være en god idé at undersøge, om de har et legitimt publikum, der virker relevant for din brandidentitet og produktlinjer. For at finde de rigtige influencere og styre samarbejdet kan du bruge en platform som Shopify Collabs og på den måde åbne op for et bredere publikum på TikTok, end hvis du kun bruger betalte annoncer.
Originalt indhold
Den billigste vej til at nå potentielle kunder på TikTok med dropshipping er ved at skabe originalt indhold, der har potentiale til at gå viralt og opnå organisk trafik. Skab sjove videoer, der taler til dine følgere, deres stil og behov. POV-videoer, unboxing-videoer, humoristiske sketches, challenges og videoguides er blot nogle eksempler på indhold, der kan fungere godt på TikTok.
Selvom det kan tage tid, er opbygningen af en organisk følgerskare en af de bedste måder, du kan få kunder til din dropshipping-virksomhed på TikTok. Husk at være konsekvent med dit brandbudskab og engagere dig med dine seere så meget som muligt gennem videoer, kommentarer og livestreams.
Ofte stillede spørgsmål om TikTok og dropshipping
Er TikTok godt til dropshipping?
Ja, TikTok er en populær social medieplatform, der tilbyder e-handelsvirksomheder en aktiv salgskanal til at sælge dropshipping-produkter direkte til kunder.
Hvordan markedsfører jeg min dropshipping-butik på TikTok?
Du kan markedsføre din dropshipping-butik på TikTok ved at oprette betalte annoncer gennem TikTok Ads Manager, samarbejde med influencere, der kan promovere dine produkter, og skabe originalt indhold designet til at drive organisk trafik til din onlinebutik.
Kan jeg som TikTok-dropshipper sælge med Shopify?
Du kan sælge på TikTok med Shopify i flere EU-lande og USA ved at forbinde din Shopify-butik med din TikTok Business-konto og ansøge om TikTok Shop, et in-app-marked for produkter.