Dit logo er mere end blot en samling af symboler, bogstaver og farver. Det er ansigtet på dit brand og dermed det første, kunderne genkender ved din virksomhed. Et godt logo kan drive din virksomheds succes, mens et dårligt designet logo kan risikere at påvirke dine marketing- og salgsindsatser negativt.
For nye virksomhedsejere er det ikke altid realistisk at investere i et professionelt logo. Heldigvis findes der andre muligheder, der ikke kræver, at du skal designe et logo fra bunden. Det bedste værktøj til logodesign tilbyder overkommelige – og nogle gange også gratis – alternativer. Lad os se på nogle af de bedste værktøjer til logodesign, der kan hjælpe dig med at skabe en brandidentitet, folk husker.
De 9 bedste værktøjer til logodesign
Vi har sammensat en liste med ni værktøjer til logodesign, der kan hjælpe dig med at skabe det perfekte logo uden at sprænge budgettet, samtidig med at du sikrer, at dit brand skiller sig ud fra dine konkurrenters. Find dit bedste værktøj til logodesign på listen herunder.
1. Shopify logo-generator

Shopifys gratis logo-generator tilbyder hundredvis af logoskabeloner, som du kan tilpasse til dit brand. Du kan f.eks. redigere farver, skrifttyper, ikoner og layout for at skabe et unikt, professionelt logo. Selvom redigeringsmulighederne er begrænsede for at kunne opretholde et enkelt og brugervenligt værktøj, er dette det bedste værktøj til logodesign for virksomhedsejere, der søger æstetisk inspiration og vejledning.
Premium logoskabeloner kan købes i appen, hvis du ønsker noget mere specialiseret. Du betaler kun, hvis du beslutter dig for at downloade dem.
Denne logo-generator er gratis at bruge, uanset om du er kunde hos Shopify eller ej. Den endelige logo-fil kan downloades i formater, der er optimeret til sociale medier, tryk og merchandise.
Pris: Gratis, med mulighed for at tilkøbe premium skabeloner.
2. Canva

Det gratis værktøj til at oprette logoer fra Canva giver en mere praktisk tilgang, samtidig med at den er begyndervenlig. Søg efter skabeloner baseret på din virksomhedstype, eller den æstetik, du ønsker, og filtrer derefter resultaterne yderligere. Efter at have søgt på for eksempel “kaffebar”, kan du anmode om at få vist logoer med krus eller bønner.
Når du har valgt et design, skal du selv redigere skabelonen ved at erstatte standardteksten med din virksomheds navn, hvorefter du kan tilføje slogans eller yderligere designelementer. Canva har også et tekst-til-billede-AI-værktøj, der kan generere tilpasset grafik.
Efter at have færdiggjort dit design kan du downloade et logo i høj opløsning gratis og bruge det, som du vil.
Pris: Gratis.
3. Ucraft AI-logodesigner

Ucrafts gratis AI logodesigner tilbyder en af de hurtigste måder, hvorpå du kan oprette et logo. Angiv blot dit firmanavn, vælg en branche fra dropdown-menuen, indtast de nøgleord, der beskriver dit brand, og vælg til sidst en farve eller farvepalet.
Ucrafts AI-værktøj genererer derefter forslag til logoer, som du kan redigere ved at ændre tekst og tilføje former og ikoner. Editoren er det bedste værktøj til logodesign, hvis du vil have en høj brugervenlighed og rene, minimalistiske designs.
Du vil modtage en gratis PNG-fil i høj opløsning, der kan bruges overalt. For en mere omfattende pakke kan du vælge at betale for en 'brandbog', der inkluderer en stilguide og designkits til sociale medier.
Pris: Gratis, med mulighed for at tilkøbe en komplet brandbog for 30 $ (ca. 207 kr.).
4. Squarespace

I modsætning til mange andre logo-generatorer lader Squarespaces gratis logo-generator dig skabe et logo fra bunden i stedet for fra en skabelon. Start med dit firmanavn og et enkelt ikon fra deres søgbare bibliotek. Tilpas derefter skrifttypen og farverne i dit logo. Designprocessen er minimal, og det endelige resultat vil være pænt og ordentligt i tråd med Squarespaces filosofi.
Du kan forhåndsvise dit logo for at se, hvordan det vil se ud på visitkort, hjemmesider og endda tøj. For at downloade din logo-fil skal du oprette en gratis konto.
Pris: Gratis.
5. Looka

Looka, en AI-drevet logodesigner, tilbyder en bemærkelsesværdig brugervenlig editor. Du skal bare indtaste dit firmanavn og branche og derefter vælge nogle eksempler på logoer, du kan lide, samt op til tre farver, et slogan (valgfrit) og ikoner baseret på dine input.
Efter at have udvalgt din skabelon i biblioteket af logo-skabeloner kan du tilpasse dit design ved hjælp af Lookas intuitive editor. Du kan justere dit logos udseende med prompts som 'professionel', 'rolig', eller 'energisk', eller foretage specifikke ændringer til individuelle stilelementer såsom tekstfarve og linjejustering. Alt dette gør Lookas editor til det bedste værktøj til logodesign, hvis du kan lide AI og ikke vil bruge for lang tid på at designe.
Pris: 20 $ (ca. 138 kr.) for download af et basislogo og op til 96 $ (ca. 662 kr.) om året for et komplet brand-kit.
6. Tailor Brands logodesigner

Tailor Brands værktøj til logodesign beder om detaljerede virksomhedsoplysninger og stilpræferencer for at kunne give meget personlige designforslag, hvilket minimerer redigeringstiden. Efter at have indtastet dit firmanavn og en valgfri tagline, skal du give oplysninger om dine produkter og branche samt give en kort beskrivelse af din virksomhed.
Næste skridt er at indstille dine stilpræferencer ved at vælge logo- og skrifttype. Du vil derefter få vist en række personlige logoer, som du kan tilpasse ved at vælge mellem forskellige stilarter, former, skrifttyper og layouts. Dette er det bedste værktøj til logodesign for folk uden designerfaring, eftersom muligheden for at foretage detaljerede ændringer er begrænset, hvilket letter designprocessen. Ligesom Squarespaces værktøj viser denne logo-generator dit logo på forskellige brandede aktiver, så du kan få en fornemmelse af, hvordan det vil se ud i den virkelige verden.
Pris: Fra 3,99 $ (ca. 28 kr.) om året.
7. Designhill

Designhills logo-generator starter med at bede dig om at vælge eksempler på logoer, du kan lide, hvilket hjælper dig med at konceptualisere din foretrukne stil. Dernæst skal du vælge farvepaletter og symboler til dit logo, hvorefter Designhill præsenterer en række muligheder baseret på disse.
Du kan redigere dine valg i vid udstrækning, f.eks. foretage større ændringer såsom at tilføje et monogram eller ændre logoets kant, samt mindre redigeringer såsom at justere tekstfarve og skrifttype.
Det, der adskiller Designhill, er muligheden for at arbejde med en designer for 125 $ (ca. 863 kr.), hvilket gør det til det bedste værktøj til logodesign, hvis du ønsker en kombination af DIY-services og professionelle designere.
Pris: 20 $ (ca. 138 kr.) for en fil i lav opløsning, 65 $ (ca. 449 kr.) for flere filer i høj opløsning, 125 $ (ca. 863 kr.) for at arbejde med en intern designer.
8. BrandCrowd

BrandCrowds logo-generator har over 236.000 designs, men dets enorme skabelonbibliotek prioriterer høj brugervenlighed. Angiv dit firmanavn og et par relaterede nøgleord for at få vist logo-muligheder, som du kan filtrere efter farve og stil (f.eks. 'corporate', 'maskot', eller 'vintage').
Når du finder det perfekte logo, kan du personliggøre det ved hjælp af BrandCrowds redigeringsværktøj. Tilpas layout, farver, tekst, skygger og andre designelementer, så de passer til din brandidentitet.
Pris: Downloadpakker koster fra 5 $ (ca. 35 kr.) om måneden.
9. Placeit

Placeit tilpasser udvalget af logo-skabeloner efter en specifik branche, som du vælger fra en dropdown-menu. Hvis din specifikke branche ikke er på listen, kan du anvende bredere kategorier såsom “Abstrakt” for at generere skabelonforslag.
Efter at have valgt en logo-skabelon, går du videre til tilpasning, hvor du kan vælge typografi og farver. Mens du arbejder, kan du se forhåndsvisninger af dit logo på forskelligt merchandise.
Pris: 9,95 $ (ca. 69 kr.) for et engangsdownload, eller 7,47 $ (ca. 52 kr.) om måneden for flere filversioner og adgang til et udvidet skabelonbibliotek.
Hvorfor et professionelt logo er vigtigt for dit brand
Fra McDonalds gyldne buer til Nike-logoet kan ikoniske logoer blive næsten lige så genkendelige som de brands, de repræsenterer. Selvom du måske ikke har brug for et verdensberømt logo, kommer et veludført logo stadig med mange fordele:
- Fang potentielle kunders opmærksomhed: Dit logo kan være en potentiel kundes første introduktion til dit brand, så sørg for, at det efterlader et mindeværdigt og positivt førstehåndsindtryk.
- Kommuniker din brandidentitet: Et godt logo kan fungere som et grundlæggende element i din brandidentitet og udtrykke dine brandværdier. Hvis du for eksempel driver en virksomhed, der sælger bæredygtigt vandretøj, vil et naturinspireret logo straks afspejle din kærlighed og interesse for miljøet.
- Gør dig genkendelig: I det konkurrenceprægede e-handelsrum kan et godt logo differentiere dig fra lignende brands og hjælpe folk med at genkende din virksomhed på tværs af forskellige platforme – uanset om det er trykt på en sweatshirt eller bliver vist i en mobilannonce.
Tips til at få mest muligt ud af det bedste værktøj til logodesign
Online logodesignere giver en hurtig og nem måde at designe et logo på, typisk med æstetisk tiltalende resultater. For at sikre, at dit design resonerer med kunderne, bør du overveje følgende:
1. Fastlæg dine brandværdier: Bestem din virksomheds identitet for at guide din designproces. Hvis du for eksempel driver en virksomhed, der sælger tøj i flanneltekstil, hvis formål er at få kunderne til at føle sig komfortable, kan du tage udgangspunkt i et vintage-look med et logo i varme farver i stedet for at gå ud fra et gråt, minimalistisk design.
2. Gå ikke med det første og bedste design: Udforsk forskellige retninger og sammenlign resultaterne for at finde den bedste løsning til dit brand.
3. Lær om farve- og formpsykologi: Forstå, hvordan seere kan tolke visse designvalg. For eksempel kan kunder associere gult med glæde og sort med sofistikeret.
4. Undgå trends: De bedste logoer føles tidløse. Bliv bekendt med aktuelle trends, så du kan identificere og undgå dem.
5. Vær unik: Sørg for, at dine designvalg fremstår unikke for dit brand, og undgå alt for generiske elementer. Overvej at inkorporere elementer fra din eksisterende brandidentitet, såsom dine brandfarver.
6. Hold det simpelt: Dit logo skal være genkendeligt ved første øjekast, så undgå alt for komplekse designs.
7. Overvej alle anvendelsesmuligheder: Sørg for, at dit logo er genkendeligt og let at tolke i enhver størrelse – uanset om det er trykt på en flyer, vist på en reklametavle eller på sociale medier.
8. Bed om feedback: Ligesom forfattere har brug for redaktører, har du nogle gange brug for eksterne perspektiver for at kunne forfine dit logo. Bed kunder eller designeksperter om at give feedback på dit design, inden du færdiggør det.
Ofte stillede spørgsmål om bedste værktøj til logodesign
Hvordan kan jeg lave mit eget logo?
- Definer din brandidentitet.
- Søg efter designinspiration.
- Generer et logo med en gratis online app.
- Vælg farver, der repræsenterer dit brand.
- Vælg en skrifttype.
- Lav et par grove versioner af dit logo.
- Få feedback.
- Forfin dit bedste design.
Hvordan kan jeg lave et logo gratis?
- Besøg Shopifys gratis logo-generator.
- Indtast dit firmanavn, og vælg din branche.
- Vælg den logo-stil, der bedst repræsenterer dit brand (f.eks. moderne, klassisk, legesyg eller minimalistisk).
- Tilpas dit logo ved at vælge den skrifttype, farve og det ikon, der bedst passer til dit brand (tilføj også et slogan, hvis det ønskes).
- Forhåndsvis dit logo, og foretag eventuelle nødvendige justeringer.
- Klik på Download-knappen for at modtage dine logo-filer.
- Brug dit nye logo på din hjemmeside, sociale medier, visitkort og andre marketingmaterialer.
Hvad er de bedste gratis værktøjer til logodesign?
- Shopify logo-generator
- Canva
- Ucraft
- Squarespace
- Looka (gratis at designe, betal for at downloade)
- Tailor Brands Logo Maker(gratis at designe, betal for at downloade)
- Designhill (gratis at designe, betal for at downloade)
- BrandCrowd (gratis at designe, betal for at downloade)
- Placeit (gratis at designe, betal for at downloade)